Familiekoncert med Sigurd Barrett: Hør stjernerne!

Årets familiekoncert er en musikalsk oplevelse i film, musik og dans – alt sammen kædet sammen af en fortæller. Sigurd Barrett sætter ord på astrologien, og balletbørn fra Balletakademiet Aarhus danser på scenen, mens det store lærred viser en billedside skabt af elever fra Eriksminde Efterskole. Og så er orglet selvfølgelig i musikalsk centrum, når domorganist Kristian Krogsøe spiller musikken fra Holsts Planeterne på det store Klais-orgel.

Entertainer Sigurd Barrett (Danmark) er en dansk pianist, entertainer, komponist og forfatter. Barretts musik spænder over mange musikalske stilarter, og med sine optrædender i scener over hele landet og i særdeleshed i en række tv-udsendelser er han en markant person i dansk musikliv. Blev i 1992 cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet med speciale i russisk rock, der indbragte ham topkarakter. Barrett fik sit folkelige gennembrud i Danmark med tv-programmerne Sigurds bjørnetime og Hit med Sangen på DR1. Siden fik han sit eget tv-show Sigurds Ulvetime og var med til at skabe tv-programmerne Sigurd & Symfoniorkesteret, Sigurd & Big Bandet samt Sigurd og Operaen som introducerede henholdsvis klassisk musik, jazz og opera for børn.

Organist Kristian Krogsøe (Danmark) blev som 24-årig udnævnt domorganist ved Danmarks største kirkeorgel i Aarhus Domkirke. Han er uddannet i Berlin og ved Det Jyske Musikkonservaotirum, hvor han nu underviser i orgel. Som solist med orkester har han bl.a. optrådt på Berliner Staatsoper med dirigent Daniel Barenboim og ikke mindst med Aarhus Symfoniorkester på det nye symfoniske orgel i Musikhuset. Hans debut-cd med Maurice Duruflés samlede orgelværker har høstet stor international anerkendelse og har modtaget den tyske kritikerpris Preis der Deutschen Schallplattenkritik. Krogsøe er en af Danmarks mest efterspurgte koncertorganister og er som sådan virksom i ind- og udland.

Medvirkende:
Sigurd Barrett, fortæller
Kristian Krogsøe, orgel

Værker:
Gustav Holst: Planeterne (orgel)

Billetter:
100 kr.
www.billetlugen.dk samt ved indgangen

Tid og sted:
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Lørdag den 17. november 2018 kl. 15 og 17