Brass and passion

RAMABrass fra Symfonisk sal Musikhuset 2011 (1)

Inderligheden i musikken: Fælles for denne koncerts komponister er, at de har et tæt forhold til religionen – faktisk er de næsten alle sammen præster.

Koncerten har deltagelse af Det jyske musikkonservatoriums messingblæsere under ledelse af Niels-Ole Bo Johansen, og solist er organist og kantor i Vor Frue Kirke Poul S. Jacobsen.

Dirigent Niels-Ole Bo Johansen har været ansat på Det Jyske Musikkonservatorium siden 1989, fra 2000 som professor i basun og kammermusik med ansvar for orkesterskolen. Johansen danner duo med Ulrik Spang-Hanssen i “Embedsmandsduoen”, som giver et utal af koncerter i ind- og udland. Niels-Ole Bo Johansen har indspillet 15 CD’er med musik for basun og i forskellige kombinationer – orgel, klaver, orkester og solo. Han modtog i 2008 Dansk Komponist Forenings Musikerpris og er endvidere medstifter af Århus Sinfonietta, hvis basunist han har været i hele ensemblets eksistens. Niels-Ole Bo Johansen dirigerer ofte orkestre – således i år Forsvarets Musik i Nordnorge, Nordvestjysk Brass Band og flere af Det Jyske Musikkonservatoriums ensembler.

Poul S. Jacobsen er organist og kantor ved Vor Frue Kirke i Aarhus. Foruden at være en yderst aktiv kirkemusiker og koncertgiver, er Poul Jacobsen også en efterspurgt foredragsholder. 


Medvirkende:
Niels-Ole Bo Johansen
Poul S. Jacobsen
Orkesterstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium

Værker:

Gabriel Diaz/Smedvig: Lauda Jerusalem for 3 brass choirs

Gaston Litaize: Cortege for orgel og messingblæsere

Petr Eben: 3 Jubilations

Leif Kayser: Eco pasquale

Samuel Barber/Niels-Ole Bo Johansen: Mutations from Bach

Peter Møller: Concertino for orgel og messingblæsere

Billetter:
50 kr. – købes ved indgangen

Tid og sted:
Vor Frue Kirke, Aarhus
Tirsdag den 13. november 2018 kl. 19.30