16/11 2024 Høxbro og Mogensen: En poetisk rejse – Helligåndskirken

Fra en enkelt melodi til ekstravagante virtuoserier.

Fra en sagte vind til bruset fra det fuldtonede kirkeorgel.

Fra en klang med rødder 7.000 år tilbage i tiden til helt dugfriske toner.

Disse tre udsagn udtrykker hver for sig en del af spændvidden i Jette Mogensen og Poul Høxbros koncert.

Som de første nogensinde har de kombineret den ekspressive kinesiske lerfløjte (xun) med det moderne kirkeorgel i nogle helt unikke kompositioner, som Jette Mogensen har skrevet for netop denne konstellation.

Udover værkerne for xun og orgel byder koncerten også på nogle af Jette Mogensens spektakulære solostykker for orgel samt nogle eventyrlige rejser tilbage i tiden med den fjernøstlige fløjte.

OM SOLISTERNE:

Jette Mogensen er solistuddannet organist, og har haft ansættelser i flere større danske kirker. Som organist er fornyelse og nytænkning altid ledetråden, og hun beskæftiger med meget forskellige typer af kammermusik. Hendes kompositioner er altid for orgel, ofte i samspil med et andet instrument eller kor. Som improvisator har hun deltaget i mange sammenhænge, bl.a. som den eneste dansker i det nordiske forskningsprojekt om improvisation, (re)thinking improvisation.

Poul Høxbro er solistuddannet og en kunstnerisk og musikalsk pionér. Han blev for år tilbage udvalgt som en af ni fløjtenister fra hele verden til projektet “Magic Flutes” ved Tysklands største folk- & worldmusic festival i Rudolstadt. Mest kendt for sit banebrydende arbejde med middelalderens kombination af fløjte-&-tromme, mestrer han dog også instrumenter som low whistle, seljefløjte, valdhorn og xun; og altid forsøger han at presse instrumenterne til deres yderste grænser og forny deres repertoire.

PROGRAM
Chu ci (sange fra Chu) – Gammel kinesisk melodi tilskrevet Zhang Liang (2. årh. f. Kr.)
Motus (JM)
Beruset gammel mand og legende fugle – Liu Xigang/Liu Fengshan (Kina, 20. årh.
Vals (JM)
Canzona I (JM)
Canzona II (JM)
Hjerteløft (JM)
Canzona IV (JM) (uropførelse)
Jadehvide blommeblomster – Faa Chengda (Kina, 1126-1193)
Canzona III (JM)
Parafrase over “Kringsatt av fiender” (JM)

TID OG STED
Lørdag 16. november 2024 kl. 19.30
Helligåndskirken
Torpevænget 1
8210 Aarhus V

MEDVIRKENDE
Poul Høxbro, xun
Jette Mogensen, orgel

BILLETTER
100 kr. – købes ved indgangen