11/11 2022: Anders Eidsten Dahl

Anders Eidsten Dahl er en nysgerrig og alsidig musiker, og det kan ses på det program, som han spiller i Vor Frue Kirke.

Der er naturligvis Bach på programmet – men koncerten giver også mulighed for at høre en koncert af Christoph Wolfgang Druckenmüller, en barokkomponist, som man ikke hører så tit.

Det samme gælder for en række norske komponister, heriblandt Egil Hovland. Hans musik er på en gang udfordrende og meget tilgængelig. Vi får mere norsk musik i form af Trond Kvernos fantasi over en norsk folkemelodi og Knut Nystedts ”Tu es Petrus”. Nystedt havde en meget personlig kompositionsstil med farverig og nuanceret musik, og ”Tu es Petrus” er dramatisk og mørk musik.

Koncerten er således en fremragende mulighed for det aarhusianske publikum til at høre orglet i helt nye toner.

OM SOLISTEN

Anders Eidsten Dahl (Norge) debuterede som soloartist i 2003 i København og to uger senere i Oslo. Efter sin debut har Eidsten Dahl i mange år været efterspurgt som orgelsolist, kammermusiker og cembalist. Siden 2001 har Anders Eidsten Dahl udover en række andre projekter også været ansat som kantor i Bragernes Kirke i Drammen. Udover arbejdet med kirkekoret er han kunstnerisk og administrativ leder af kirkens række af orgelkoncerter.

PROGRAM
Trond H. F. Kverno: Fra ”Three fantasies on Norwegian ballads for organ solo”:
Fantasy no 2 – ”Å kongen han stod ved høgelofts sval” (norsk folkemelodi)
Johann Sebastian Bach: Allein Gott in der Höh’ sei Ehr’ (BWV 662)
Trio super: Allein Gott in der Höh’ sei Ehr’ (BWV 664)
Præludium og fuga i e-mol (BWV 548)
Knut Nystedt: “Tu es Petrus”
Christoph Wolfgang Druckenmüller: Koncert i G-dur
Egil Hovland: Fire Interludier fra “Missa vigilate”

TID OG STED
Fredag 11. november 2022 kl. 19.30
Vor Frue Kirke
Frue Kirkeplads 3
8000 Aarhus

MEDVIRKENDE
Anders Eidsten Dahl

BILLETTER
50 kr. – købes ved indgangen