Oplev den finske organist Markku Mäkinen.
Bach er bare en af orgelmusikkens hovedhjørnesten, og koncerten med Markku Mäkinen viser hvorfor! Fantasia og fuga i g-mol er mørk, voluminøs og imposant, mens koncerten i Es-dur er lys og mild. ”Schmücke dich, o liebe Seele” er skrevet over en lutheransk salme og er indadvendt og fredfyldt. Mäkinen viser således alle aspekter af Bachs orgelmusik ved denne koncert.
Han supplerer med en anden af orgelmusikkens helt store mestre, nemlig César Franck. Hans Trois Pièces er skrevet i anledning af verdensudstillingen i Paris i 1878. Her fik Frankrigs første store koncertorgel hæderspladsen i ”Palais du Trocadéro”, og Franck skrev sine ”Trois pièces” til dette instrument.
OM SOLISTEN
Markku Mäkinen er uddannet koncertsolist ved både Sibeliusakademiet i Helsinki og Conservatorium van Amsterdam. Han afsluttede begge studier ”cum laude” med topkarakter. Markku Mäkinen har optrådt som solist og kammermusiker i Finland, Estland, Litauen, Sverige, Danmark, Holland, Storbritannien, Rusland, Italien, Spanien, Østrig og Ungarn og som tangentspiller med mange orkestre, kor og ensembler for tidlig musik (såsom finske Baccano og italienske Accademia Barocca Willem Hermans).
Siden 2002 har han undervist på Sibelius Akademiet. Han har også holdt mesterklasser i Finland og i udlandet og har siden 2007 været kunstnerisk leder af Det Internationale Sommerakademi for Kirkemusik i Estland. Han har haft adskillige indspilninger og koncerter sendt i den finske radio, og han har indspillet mange solo- og kammermusik-cd’er, for eksempel for pladeselskaberne Alba og La Bottega Discantica. Mäkinen er også organist i den katolske kirke St. Mary i Helsinki.
PROGRAM
Johann Sebastian Bach: Fantasia i g (BWV 542/1)
Johann Sebastian Bach: Koncert i Es-dur (BWV 597)
Johann Sebastian Bach: Schmücke dich, o liebe Seele (BWV 654)
Johann Sebastian Bach: Fuga i g-mol (BWV 542/2)
César Franck: Trois Pièces
TID OG STED
Lørdag 12. november 2022 kl. 12.00
Skt. Lukas Kirke
Skt. Lucas Kirkeplads 1
8000 Aarhus C
MEDVIRKENDE
Markku Mäkinen, orgel
BILLETTER
Gratis adgang