7/11 2020: Duruflés Requiem med Københavns Drengekor

Oplev et af det 20. århundredes hovedværker med Duruflés smukke requiem – sunget af Københavns Drengekor.

Duruflés Requiem er et af det 20. århundredes kirkemusikalske hovedværker. Den gregorianske sangs karakteristiske tone kombineres på smukkeste vis med impressionistiske træk, som bæres af det fyldige orgelakkompagnement.

Aarhus Domkirke orgel er Danmarks største orgel og bliver i sommeren 2020 indviet igen efter af have gennemgået en 2 år lang restaurering, hvor et af formålene har været at skabe en klang, som gør instrumentet perfekt til fransk symfonisk orgelmusik.

Københavns Drengekor, det kongelige kantori, kan i år 2024 fejre sit 100-års jubilæum og høster til stadighed international anerkendelse for sit høje niveau. Fra i år er den fortsatte udvikling af koret lagt i hænderne på den nyudnævnte dirigent, Carsten Seyer-Hansen, som indtil for nylig var kantor ved Aarhus Domkirke.

Hanne Kuhlmann er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus (hvor hun blev optaget allerede som 15-årig) samt i Paris, London og København. I 2008 blev hun ansat som 2. organist i Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke, og fire år senere fik hun stilling her som domorganist. Siden 1990 har Hanne Kuhlmann spillet koncerter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Holland, Rusland, Frankrig, Lithauen og Serbien, blandt andet i Nidarosdomen, Finlandia-salen, Westminster Abbey, St. Petersburg Philharmonien, St. Bavo Kerk i Haarlem og Notre Dame-katedralen i Paris.

 

PROGRAM
Maurice Duruflé: Requiem

TID OG STED
Lørdag 7. november 2020 kl. 17.00
Aarhus Domkirke
Store Torv
8000 Aarhus

MEDVIRKENDE
Københavns Drengekor (dirigent: Carsten Seyer-Hansen)
Domorganist Hanne Kuhlmann, orgel

BILLETTER
Information følger