12/11 2022: Randers Kammerorkester og Ulrik Spang-Hanssen

Oplev orglet som samspiller, når Randers Kammerorkester spiller sammen med Ulrik Spang-Hanssen på orgel.

Ind i skoven, op i trækronerne og ud på engene: I denne koncert inviterer vi publikum ind i fuglenes letvingede verden. Sammen med orglet udforsker Randers Kammerorkester fuglenes fantastiske verden – som den er skildret i musikken. Lige fra den ældste barokmusik til den helt nye musik har komponister nemlig været dybt fascineret af fuglenes sang, myterne omkring dem og deres flygtighed.

PROGRAM
Joseph Haydn: Strygekvartet nr. 53 (op. 64) (“Lærken”)
Pēteris Vasks: Blæserkvintet nr. 1 – “Music for the Fleeting Birds”
Georg Friedrich Händel: “The Cuckoo and the Nightingale”

Hertil kommer andre værker fra fuglenes verden.

TID OG STED
Lørdag 12. november 2022 kl. 16.00
Vor Frue Kirke
Frue Kirkeplads 3
8000 Aarhus C

MEDVIRKENDE
Ulrik Spang-Hanssen, orgel
David Riddell, dirigent
Randers Kammerorkester

BILLETTER
50 kr. – købes ved døren