10/11 2022: Snart udsolgt: Åbningskoncert: Vinterdrømme

Eventyret, drømmene og fantasien får lov at løbe stormfuldt og vildt gennem forelskelsens, troens og vinterens tonelandskaber. NB: Koncerten er tæt på udsolgt.

Den første – og dybt charmerende – symfoni af en af vores yndlingskomponister: Tjajkovskijs allerførste symfoni sprudler af vinterdrømme og søde melodier. I hans eventyrlige verden emmer musikken af slædeture gennem snedækkede skove, vemod og munterhed.

Tjajkovskijs ouverture til Romeo og Julie stiller kærlighed over for kamp – og indeholder et af de mest genkendelige kærlighedstemaer i musikhistorien.

I Liszts fantasi og fuga over koralen ”Ad nos” inviterer vi igen det mægtige orgel ind i koncertsalen. Fantasi og fuga over koralen “Ad nos, ad salutarem undam” er vild, kantet og dybt fascinerende musik. Det er et monumentalt værk – præcis, som det skal være, når orglet inviteres ind i koncertsalen. Koncerten er åbningskoncert til Aarhus Symfoniske Orgelfestival.

Christian Schmitt (Tyskland) stormer frem på den internationale scene inden for orgelverdenen, og efterspørgslen efter ham stiger kun. Han virtuose evner og karismatiske fortolkninger er med til at give ham hæder, hvor end han spiller. Til daglig er han førsteorganist ved Bamberger Symphoniker. Han har blandt andre steder spillet sammen med Los Angeles Philharmonic i Walt Disney Concert Hall og Staatskapelle Berlin dirigeret af Daniel Barenboim.

PROGRAM
P. I. Tjajkovskij: Romeo og Julie, ”Ouverture-fantasi”
F. Liszt: Fantasi og fuga over koralen “Ad nos, ad salutarem undam” (arr. Marcel Dupré)
P. I. Tjajkovskij: Symfoni nr. 1, ”Vinterdrømme”

TID OG STED
Torsdag 10. november 2022 kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2
8000 Aarhus

MEDVIRKENDE
Aarhus Symfoniorkester
Dmitry Matvienko, dirigent
Christian Schmitt, orgel

BILLETTER
130-320 kr.
Køb billetter her