Som set i spejle udforsker dette program det franske og tyske repertoire fra forskellige perioder. De musikalske former spejler hinanden. For eksempel bliver Jean-Philippe Rameaus Chaconne gentaget af en anden, meget kortere, nutidig Chaconne. På samme måde suppleres Bachs præludium og fuga af et andet værk af samme art, af Clara Schumann, som ledsages af to stykker komponeret omkring samme tid af hendes mand, Robert Schumann. To sjældent opførte værker af César Franck giver et unikt perspektiv på musikken af denne store franske komponist. To andre nyere franske komponister er også repræsenteret: Gaston Litaize (som uddannede mange danske organister og ligeledes underviste udøveren ved denne koncert), og Jehan Alain. Alain’s mest kendte stykke er netop “Litanies” komponeret i 1937 Denne tekst ledsager værket:

“Quand l’âme chrétienne ne trouve plus de mots nouveaux dans la détresse pour implorer la miséricorde de Dieu, elle répète sans cesse la même invocation avec une foi véhémente. La raison atteint sa limite. Seule la foi poursuit son ascension.”

(Når den kristne sjæl ikke længere finder nye ord for sin sorg for at påkalde sig Guds barmhjertighed, gentager den uophørligt den samme påkaldelse med brændende tro. Forstanden når sin grænse. Kun troen fortsætter sin opadstigen.)

Koncerten sluttes på flotteste vis med improvisation.