Koncertsalens mægtigste instrument folder sig ud i al sin vælde, når stjernesolisten Thomas Ospital tæmmer orglet til både at være symfoniorkestrets med- og modspiller.
“Jeg elsker virkelig koncerter med orkester! Det er altid en ekstraordinær oplevelse, når disse to titaner – orglet og symfoniorkestret – mødes. Poulencs koncert er på én gang nænsom, sarkastisk, følelsesfuld og fræk – og Jongens værk har jeg drømt om at spille i mange år. I Aarhus går min drøm endelig i opfyldelse.”
– Thomas Ospital
Så er det endelig blevet tid til at opleve orglet folde sig ud sammen med symfoniorkestret igen! Aarhus Symfoniske Orgelfestival byder i år ikke bare på et, men hele to værker for Aarhus Symfoniorkester og det mægtige Klais-orgel i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus.
Poulencs orgelkoncert lader orglet komme ud i alle yderligheder, fra mastodontiske klange til fine sfæriske toner. Det er komplet umuligt ikke at overgive sig, når orglet slippes løs i al sin storslåede og overvældende pragt.
Jongens Symphonie Concertante er derimod snarere en symfoni for to orkestre. Her er orglet en medspiller, som skænker symfoniorkestret helt nye og mangfoldige klangfarver.
Du kan også opleve den første af de sidste: Mozarts Symfoni nr. 39 hører til komponistens sidste – og største – symfonier.
PROGRAM
Wolfgang Amadeus Mozart: Symfoni nr. 39
Francis Poulenc: Koncert for orgel, strygere og slagtøj
Joseph Jongen: Symphonie Concertante for orgel og orkester
TID OG STED
Torsdag 8. oktober 2026 kl. 19.00
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2
8000 Aarhus C
MEDVIRKENDE
Tania Miller, dirigent
Thomas Ospital, orgel
Aarhus Symfoniorkester
BILLETTER
100 – 395 kr. – købes her

